8. uge og den sidste hos mig

😥 Så blev hvalpene 7 uger og går ind i sidste uge hos mig.

De er top aktive, man kan mærke deres selvtillid udvikler sig, stadig nysgerrige og modige hvalpe og modtagelige for nye indtryk.

I denne uge er hvalpene blevet vaccineret, det var ikke noget at pibe over, dyrlægen synes, at det var fine hvalpe.❤

Vi har også:

Set og hørt mor køre med benzin græsslåmaskinen, og set og hørt den store havetraktor med motoren i gang på "Skildpadde".

Vi har leget, sovet og udforsket.

Burtræningen er også i gang og biltræningen.

Vi har været ude at køre 2 gange, men det var ikke sjovt. Hvalpene peb, det var for voldsomt at blive proppet ind i to transportkasser med lukket dør. Vi prøver igen imorgen, der kommer Eva, mit barnebarn, på besøg, så lokker jeg hende til at tage to hvalpe ad gangen på skødet, og vi kører en lille tur.

Vi har trænet vaskemaskine, den var spændende,  og selvom den drønede med 1600 omdrejninger på centrifugen, var alle hvalpene cool, det var mere interessant at finde godbidder.

Hver aften ved midnatstid, går vi have tur i mørket og afpatruljerer.

På en af disse ture kom vi forbi placeboardet, som lige blev afprøvet. 

Placeboardet må i gerne kopiere, det skal vi bruge i træningen. Mine er ret tunge, de er bygget af solidt trykimprægneret materiale, som vi havde ved hånden, lettere udformninger kan også gøre det.

Det er simpelthen en omvendt kasse med måtte på.

Idag har vi været på morgentur i den store have, og vi har mødt slangen/haveslangen. Hvalpene kender jo ikke regnvejr, så lidt vand måtte der til.

Jeg nyder virkelig denne uge.

Hvalpene er sjove og vil gerne lære nyt. De sover ude i halpehuset nu under varmelamperne. Det, at de selv kan styre at gå ud af hvalpelemmen og besørge på  græsset i "Kravlegården", betyder at de også er blevet renlige. Der er højst en enkelt tissetår på avisen om morgenen foran lemmen ud til "Kravlegården", så det er pludseligt blevet nemt.

Det bliver mærkeligt ikke at skulle gå med "Gakket" gangart, fordi hvalpene følger "Førergåsen" overalt🙂 Jeg håber, at de bliver lige så gode til at gå fri ved fod, når vi starter træningen, som de er nu til at gå foran og under fod🙃

Highlanders grønne halsbånd er gået i stykker, så nu er han "Gul(d)drengen".

 

 

 

 

 

  • 19. april. Leg i sandkassen

  • 19. april tunnelleg

  • 19. april Traktor

  • 19. april Middagslur

  • 20. april natteliv

  • 20. april natpatruljen

  • 20. april, Tobias på besøg

  • 21. april, morgentur

  • 21. april, hyggeligt i kassen

  • 21. april, Placeboard

  • 21. april, de gamle hunde ælsker stadig boardet

  • 21. april: "Kan vi komme ind"

  • 21. april,vaskemaskinen kører

  • 21. april, leg i haven

  • 22. april aften . Sådan gør man

  • 22. april. Kollektivt placeboard

  • 23. april. "Slangen"

  • 23. april, morgentur

"Jungletur"

23. april

"Kummerace"

23. april

"Det hemmelige hjørne"

23. april

Morgenturen er ved at være slut, nu kommer vi forbi "Slangen" igen.

"Slangen"

23. april 2020

Spændende! - Farligt?

23. april

"Næh, den var ikke farlig, og vandet smager faktisk godt"

23. april

  • 23. april lille lur efter tur

  • 23. april nogle vil hellere ligge på terrassen

  • 23. april - og andre følger trop